Trainee
International trainee i Schneider Electric Building BusinessBuildings Business er en del af Schneider Electric koncernen og arbejder med energioptimering i erhvervsbyggerier, sikring og integrerede løsninger. Vi er førende inden for Energy Management og gør energien sikker, pålidelig, effektiv, produktiv og grøn. Vores traineeprogram varer et år, og du vil have fast base i Danmark men med længervarende ophold i Sverige og evt. andre lande. Vi har trainees i flere lande, og du vil møde disse på dine uddannelsesophold i Sverige. Herunder kan du få svar på en række spørgsmål om traineeprogammet.
Hvad er Buildings Business Trainee Program?Som trainee følger du en lille gruppe af kvalificerede kundeemner i løbet af et år, for at få et overblik over vores forretning og organisation, vores kunder og deres behov. Interaktionen med andre Schneider Electric–ansatte både i Danmark og internationalt vil hjælpe dig med at få en forståelse af både vores forretningsområder og vores selskaber i hele verden. Du vil hurtigt bidrage til Schneider Electrics succes og samtidig få erfaring, udvikle dine faglige og personlige evner og styrke din viden. Hvilke positioner kan du søge?Vi har to spor – projektudviklere og salg. Som Projektudvikler har du et teknisk fokus, men arbejder også med problemløsning og beregninger. Din rolle er at udvikle projektet og administrere installationen af store slutbrugerprojekter med fokus på realisering af energibesparelser. Dette omfatter koordinering af alle aktiviteter i løbet af projekt-udviklingsfasen, analyser af energiforbrugprofiler samt beregninger af projektomkostninger, risici og energibesparelser. Du er den vigtigste aktør i projektteamet og er ansvarlig for, at resultatet af projektudviklingen er i overensstemmelse med kundens vision. I projektinstallationsfasen vil du lede et team af underleverandører og være ansvarlig for projektgennemførelsen over for kunden. I Salg har du en kommerciel vinkel med fokus på salg og planlægning. Dit ansvar er at forstå kundernes forretning, og hvordan man kan skabe maksimal værdi for kunden gennem vores løsninger. Du har det økonomiske ansvar for projektet i løbet af salgs- og projektudviklingsfasen, herunder risikostyring, marginer og prisberegninger samt kundetilfredshed. Hvilken baggrund har du?Vi ønsker, at du har en stærk interesse inden for energi- og slutbrugerløsninger, da disse er vigtige elementer i vores forretning. På grund af de høje etiske værdier hos Schneider Electric, er det meget vigtigt for os, at dine værdier og arbejdsetik modsvarer vores. For at sikre vores fælles succes, er det vigtigt at du og Schneider Electric er det rette match. Til projektudvikler-rollen er vi på udkig efter nyuddannede ingeniører eller kanidater med en anden teknisk baggrund. Til salgs-rollen ønsker vi, at du har en forretnings- eller økonomirelateret baggrund. Hvad vil der ske i løbet af Trainee Programmet?Du vil starte med en introduktion til Buildings Business og Schneider Electric generelt, hvor du vil lære det grundlæggende om vores virksomhed, markeder, produkter, strategier samt værdier. Du vil også lære de øvrige trainees at kende, hvilket hjælper dig med at opbygge netværket for din fremtidige karriere hos os. Trainee-året er opdelt i flere perioder med henholdsvis uddannelse og praktisk erfaring. Uddannelsesperioderne vil alle foregå i Stockholm og Malmö, mens perioderne, hvor du arbejder med konkrete projekter, både kan være i Danmark og internationalt. Igennem de konkrete projekter får du viden om vores branche, virksomhed, kunder og deres behov. Igennem hele forløbet, vil du have kolleger, som vil guide og vejlede dig. Mellem perioderne er der to opfølgende møder, hvor alle trainees tilknyttet programmet samles for at udveksle erfaringer og dele viden med hinanden. Hvornår begynder det næste Trainee Program?Normalt søger vi trainees i løbet af foråret med henblik på opstart af programmet i september måned. Du kan løbende holde dig orienteret på vores hjemmesiden under: ’Job hos os’. Thore Aslak, Salgstrainee, 2009-2010
En spændende og vigtig del af programmet er udlandsopholdene, hvor jeg har tilegnet mig flere nuancer til det arbejde, jeg skal udføre hjemme i Danmark. Disse har været gode oplevelser for mig. Ikke mindst fordi Schneider Electric gav mig mulighed for at tage min kæreste og vores datter med i 2 måneder til Dallas. Det er fedt at mærke, at firmaet også tager hensyn til familielivet.” Esben Jacobsen, Projektudvikler trainee, 2009-2010 ”Jeg søgte ind til traineeprogrammet som projektudvikler for at lære om projektledelse og –udvikling, før man bliver kastet ud på en opgave. Den meget strukturerede oplæring i begyndelsen var en stor hjælp, da jeg midt i forløbet fik ansvaret for projektudviklingen af et stort kundeprojekt. Det var dejligt at få det ansvar og mærke, at Schneider Electric havde tillid til mig.I den første tid er alle trainees samlet i Stockholm. Udover trainees fra Danmark, er der også deltagere fra Sverige, Norge og England, og det giver naturligt nok nogle kulturelle udfordringer. Efter opholdet i Stockholm, kommer du hjem til Danmark igen og her forventes det, at du også selv tager initiativ til at søge opgaverne - men du mærker tydelig opbakning og hjælp fra kollegerne i den danske organisation. Jeg kan ikke sige andet end, at det har været super lærerigt!”
|