Select your country/region in the menu or by clicking on the world map *
Country Selector Alternate Image
Nyheder

      Nyheder

      Tæt partnerskab bag energirigtigt hovedsæde

      Tæt partnerskab bag energirigtigt hovedsæde
      Tæt partnerskab bag energirigtigt hovedsæde

      Schneider Electric Danmark er i gang med en stor renovering af 15.000 kvm, der bliver til virksomhedens nye, grønne hovedsæde i Ballerup. Det sker i tæt samarbejde med bygningens ejer Wihlborgs, og projektet viser, hvordan partnering kan være den bedste løsning for både ejer og lejer.

      Schneider Electric i Danmark flytter til februar ind i et nyt hovedkvarter i Ballerup, hvor mere end 500 af firmaets ca. 1000 medarbejdere skal have deres daglige gang på 15.000 energirenoverede kvm. Den nye bygning er ejet af det svenske ejendomsselskab Wihlborgs, og gennem hele byggeprocessen har udgangspunktet været samarbejde og partnering til glæde for alle parter. Projektet er et godt eksempel på, hvordan partnering mellem ejer og lejer giver en god byggeproces, en tilfreds lejer og en god driftsøkonomi på lang sigt.
       
      Renoveringen skal først og fremmest skabe de bedste rammer for medarbejdernes dagligdag samt skabe et levende showroom for Schneider Electrics energirigtige løsninger. Som specialist i effektive og intelligente løsninger har Schneider Electric haft mange specifikke krav til bygningen og de tekniske installationer. Derfor har partnering været en oplagt fremgangsmåde for byggeriet for at få alle tekniske ønsker og ender til at mødes for alle parter i byggeriet.