Select your country/region in the menu or by clicking on the world map *
Country Selector Alternate Image
Nyheder

      Nyheder

      Ny rullesensor optimeret til transportbånd

      Nu behøver maskinbyggere ikke længere montere fotoelektriske sensorer på udsatte placeringer for at spore pakker på et transportbånd. Som den første producent på markedet lancerer Schneider Electric nu en ny type sensor, OsiSense XUY, der er beregnet til montering mellem rullerne på transportbånd.
      Selve sensoren er udformet som en tynd rulle, der monteres nemt og hurtigt med de tre medfølgende monteringsbeslag. Det giver maskinbyggere stor fleksibilitet i form valgfrihed mellem selvklæbende holdere, Ø 8 mm eller hexagonale beslag.

      Hurtig og præcis
      Med OsiSense XUY sparer maskinbyggere kostbar arbejdstid på montering og justering af sensor og reflektorer, fordi den nye sensor arbejder hurtigt og præcist helt uden reflektorer med en detekteringsafstand på op til 100 mm og en responstid på kun ét millisekund.

      - Vores beregninger viser, at maskinbyggere med OsiSense XUY kan skære omkring 50 procent af montagetiden, hvis man sammenligner med en traditionel løsning. Placeringen af sensoren kan i øvrigt finjusteres i intervaller af 30 grader, hvis der er behov for at sensoren "kigger" fremad eller bagud i stedet for lige op, forklarer Sebastien Lagouarde, der er sensor activity manager for Schneider Electric, der står bag Telemecanique.

      Høj driftssikkerhed
      Den nye sensor byder ikke kun på stor fleksibilitet. Også på driftssiden er der flere fordele med OsiSense XUY.

      - Placeringen mellem rullerne giver meget høj driftssikkerhed, fordi sensoren ikke er udsat for stød og slag. Det er også slut med hidtil kendte fejl, hvor en traditionel sensor eksempelvis reagerer på mennesker i reflekterende sikkerhedstøj i nærheden af transportbåndet, siger Sebastien Lagouarde.

      Standardudgaven af OsiSense XUY er 415 mm lang og kan leveres med op til seks fotoceller. Sensoren kan desuden bestilles til specialmål i længder fra 200 til 900 mm, også med op til seks fotoceller.
      OsiSense XUY er IP65-klassificeret, har støvresistente linser og leveres med fastmonteret to meter kabel eller 0,3 meter kabel med M12-konnektor.

      rullesensor

      Gå til Industriel automation