Select your country/region in the menu or by clicking on the world map *
Country Selector Alternate Image
Nyheder

      Nyheder

      Nye servodrev og motorer sparer tid for maskinbyggere

      BMH 190
      BMH 190

      Kortere udviklingstid, lynhurtig installation og indstilling, brug for mindre plads og nem udvidelse med sikkerhedskort og kommunikationsmoduler. Det er nøgleordene for Lexium 32, der er den nye serie af servodrev i Schneider Electric’s velkendte Lexium-serie.

      Samtidig med de nye servodrev introducerer Schneider Electric også den nye motorserie Lexium BMH 190. Tilsammen er Lexium 32 og BMH 190 det oplagte valg for maskinbyggere, der får avanceret funktionalitet og effektiv drift - og samtidig sparer både tid, plads og penge. Som de bedste på markedet har Lexium 32 to notch-filtre, der eliminerer resonansfrekvenser og sammen med båndbredden på 1600 Hz sikrer en hurtig og præcis drift.

      Højere sikkerhed uden flere komponenter
      De nye servodrev kan udvides efter behov med kommunikationsmoduler til eksempelvis ProfiBus, CANOpen, Ethernet eller ModBus. Idriftsættelse klares hurtigt med de avancerede funktioner til auto-tuning i hele tre forskellige modes. Indstillinger kan nemt uploades til Lexium 32 med hukommelseskort, multiloader eller via BlueTooth.

      Som noget helt unikt på markedet kan Lexium 32 udvides med et sikkerhedskort, der opgraderer servodrevet til PL e-niveau - helt uden brug af yderligere sikkerhedskomponenter i tavlen.

      Optimal udnyttelse af energien
      På motorsiden sætter BMH 190 nye standarder for præcis drift og optimal udnyttelse af energien. BMH 190 udnytter helt op til 98 % af energien og sparer samtidig plads i maskinen i forhold til andre motorer på markedet. Tolerancen over for overstrøm er ligeledes klassens bedste, idet BMH 190 kan tåle 400 % overstrøm i op til fem sekunder.

      Fakta:
      • Lexium servomotorer findes med både medium og lav inerti.
      • Lexium 32-servodrev og BMH 190-motorer er fuldt kompatible med Schneider Electric’s kendte SoMachine-koncept, der letter arbejdet med opsætning, programmering og vedligeholdelse af maskiner.
      • SoMachine omfatter gratis værktøjer til maskinbyggere fra 3D-tegninger over elektriske tegninger og E-plan makroer.