Select your country/region in the menu or by clicking on the world map *
Country Selector Alternate Image
Nyheder

      Nyheder

      Schneider Electric verdens 9. mest bæredygtige selskab

      2015-listen over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder er netop blevet offentliggjort, og Schneider Electric indtager i år en flot 9. plads på den prestigefyldte liste. Positionen vækker stolthed i Schneider Electrics danske datterselskab, der bl.a. kan mærke det, når der skal tiltrækkes dygtig arbejdskraft. Sidste år var den franske koncern placeret som nr. 10.

      ”The Global 100” består af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder målt på en række sektor-specifikke områder. Det er organisationen Corporate Knights, der står bag listen, som har været offentliggjort siden 2005. I år toppes listen af det amerikanske biotech-selskab Biogen Idec, mens Schneider Electric er sprunget en plads frem til nr. 9. Danske Bank ligger på en 10. plads umiddelbart efter.

      - Det flotte resultat er en stor anerkendelse for vores indsats, og det at være i top 10 er en samtidig en stor motivationsfaktor til at fortsætte og forstærke vores fokus på bæredygtighed, siger Schneider Electrics globale bestyrelsesformand og CEO Jean-Pascal Tricoire.

      Schneider Electric, der er global specialist i energioptimering og tilstede i over 100 lande, har bæredygtig udvikling som en del af den overordnede strategi. I Danmark er Schneider Electric især kendt for intelligente løsninger til bygninger og boliger, for Danmarks første og mest kendte ESCO-projekt samt det velkendte brand Lauritz Knudsen. Desuden er det danske hovedkvarter som en af de første virksomheder i Danmark blevet certificeret efter energistandarden ISO50001. Et certifikat, der dokumenterer struktureret arbejde med energiledelse og stræben efter at nedbringe energiforbruget.

      The Global 100 er baseret på dataindsamlinger fra Bloomberg og direkte indberetninger fra 350 virksomheder, der nøje er udvalgt efter globale kriterier om størrelse og aktiebeholdning. Corporate Knights er et canadisk analyseinstitut, der arbejder for ”Clean Capitalism”. Listen offentliggøres hvert år på World Economic Forum i Davos.

      Se listen over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder her:
      www.corporateknights.com/reports/global-100