Øget patientsikkerhed på hospitaler

                        Informations-touch-panelet Prisma Medical Solutions giver mulighed for i én fælles brugerflade, at styre og overvåge lufttryk, luftfugtighed, temperatur og lys på operationsstuen
                         
                         

                        Det nyudviklede el-panel Prisma Medical Solution giver et øjeblikkeligt overblik over energiforsyningen på operationsstuen, opvågningsstuen eller intensivafdelingen. Samtidig kan teknologien integreres med andre styringssystemer, så hospitalets samlede infrastruktur bliver synlig, hvorved fejl kan spores.

                        Hospitaler er til stadighed afhængig af stabil energiforsyning. Svigter tilførslen af fx. strøm,
                        kan følgerne blive fatale, hvis der ikke handles meget hurtigt.

                        De kommende år vil mere end 1.500 operationsstuer samt en lang række intensivafdelinger, opvågningsafdelinger og andre hospitalsafdelinger med kritisk syge patienter, få behov for en mere effektiv overvågning og sikring af deres strømforsyning - enten i forbindelse med operationer eller anden livsvigtig behandling.

                        Det er en anbefaling at elforsyningen kan fortsætte uhindret under behandlingen, også selv om der opstår fejl ved udstyret eller hvis jordforbindelsen er defekt.Teknologien gør det ydermere muligt for personalet - på tværs af afdelinger - at udveksle livsvigtige informationer vedrørende tilkobling fra andre strømforsyninger, herunder eksempelvis nødstrømsforsyning, klimaovervågning og øvrige operative processer på hospitalet. Såfremt der opstår kritiske situationer, kan enten det medicinske personale eller medarbejderne fra teknisk afdeling hurtigt danne sig et overblik over hospitalets samlede energiforsyning og infrastruktur. Dette sker via en informationsskærm, som er forbundet med Prisma Medial el-panel, hvorfra alle vigtige data vedrørende afdelingens øjeblikkelige energitilførsel kan overvåges. 

                        Skærmens meget overskuelige brugerflade er designet på basis af ønsker fra erfarne kirurger, operationssygeplejersker og sygehusteknikere.

                        ”Vi har allerede mødt stor interesse fra forskellige danske hospitaler vedrørende Prisma Medical Solution”, fortæller Steen Falk fra Schneider Electric. ”Vi ved at der er stigende behov for udstyr, som via overvågning og kontrol af strømforsyning kan sikre hurtig status på de forskellige kritiske processer, og Prisma Medical Solution opfylder disse behov, fordi teknologien har fokus på sikkerhed, tryghed og sporbarhed”, siger han. 

                        Løsningen er et typetestet elektrisk kontrolsystem bygget specielt til hospitalssektoren. Den sikrer:

                        • en energiforsyning uden afbrydelse
                        • en registrering af ændringerne i samtlige udstyr i operationsrummet for at sikre sporbarhed
                        • at personalet hele tiden har overblik
                          
                         
                        Vil du vide mere

                        Vil du vide mere 

                        Brochure

                         

                        Kontakt os

                        Schneider Electric Buildings Denmark
                        Tlf.: 88 20 40 60