Velkommen til Schneider Electrics website

Velkommen til vores website

Du kan vælge et andet land for at se tilgængelige produkter, eller du kan gå til vores globale website for at se virksomhedsoplysninger.

Vælg et andet land eller område

    • Default Alternative Text

      Generelle betingelser for brug af Schneider Electric Danmark A/S hjemmeside

    Gyldighedsområde

    Ved at benytte hjemmesiden www.schneider-electric.dk (herefter benævnt ”hjemmesiden”) accepterer brugeren disse betingelser. Brugeren opfordres hermed til at gennemlæse betingelserne

    Hjemmesidens indhold

    På hjemmesiden stiller Schneider Electric Danmark A/S som en service uforbindende oplysninger, software, dokumentation og fotos til rådighed for brugeren, hvoraf enkelte af disse elementer kan downloades. Schneider Electric Danmark A/S er når som helst berettiget til helt eller delvis og uden varsel at lukke hjemmesiden eller at fjerne eller ændre indholdet. Schneider Electric Danmark A/S påtager sig ingen garanti for, at hjemmesiden altid er tilgængelig.

    Oplysningerne på hjemmesiden kan ikke erstatte professionel rådgivning fra fagfolk og kan således ikke uden sådan rådgivning danne endeligt grundlag for hverken valg af produkt, korrekt, hensigtsmæssig eller lovlig installationsmetode og/eller anvendelse af Schneider Electric Danmark A/S produkter i henhold til offentlige forskrifter.

    Nyheder fra Schneider Electric

    Når du tilmelder dig nyheder fra Schneider Electric, vil du modtage elektroniske nyhedsbreve der opdaterer dig med de vigtigste informationer om vores produkter, produktlanceringer, tips og tricks til dit arbejde, nyt software, event, kurser, uddannelse og meget mere. Nyheder fra Schneider Electric inkluderer også nyheder fra eks. Lauritz Knudsen by Schneider Electric, APC by Schneider Electric og Pelco by Schneider Electric m.fl.

    Immaterielle rettigheder

    Hjemmesidens form og indhold, herunder tekst, tegninger (grafik), fotos samt software er ophavsretligt beskyttet og må ikke anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra Schneider Electric Danmark A/S, jfr. dog punkt 4 for så vidt angår software.

    Der må ikke anvendes såkaldte deep-links til hjemmesiden eller ske framing, in-lining eller lignende retsstridig udnyttelse af hjemmesiden.

    Brugeren må ikke fjerne varemærker og ophavsretsanmærkninger hverken fra oplysninger, software, dokumentation eller fotos eller fra kopier af disse.

    Brugsrettigheder

    Brug af oplysninger, software og dokumentation, som stilles til rådighed på hjemmesiden, er underlagt disse betingelser, medmindre andet skriftligt aftales.

    Såfremt der på hjemmesiden stilles forskelligt software i maskinlæsbar form gratis til rådighed for brugeren for dennes anvendelse omfatter denne anvendelse ikke brugerens adgang til at sælge, udleje, videregive eller på anden måde overdrage det pågældende software.

    Der kan ikke gøres krav på udlevering af kildekoder til det pågældende software.

    Oplysninger, herunder tekst, tegninger (grafik), dokumentation og fotos må af brugeren ikke på noget tidspunkt sælges, udlejes eller på anden måde videregives, overdrages til tredjemand eller anvendes i oprindelig eller ændret form.

    Bortset fra de heri udtrykkeligt indrømmede brugsrettigheder har brugeren ingen yderligere rettigheder til hjemmesidens indhold af nogen som helst art, herunder især ikke til firmanavne og industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder såsom varemærker, patenter, brugsmodeller og designs.

    Henvisninger og links

    Hjemmesiden kan indeholde henvisninger og links (hyperlinks) til andre udbyderes websider. Schneider Electric Danmark A/S kontrollerer ikke de oplysninger, der er linket til, og er ikke ansvarlig for indhold og oplysninger på de pågældende websider. Brugen af sådanne websider sker på brugerens egen risiko.

    Ansvarsfrihed for mangler og virus

    Schneider Electric Danmark A/S påtager sig intet ansvar for eventuelle mangler i forbindelse med oplysninger, software og dokumentation, specielt med hensyn til disses korrekthed, fejlfrihed, frihed for tredjemands rettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed.

    Schneider Electric Danmark A/S påtager sig endvidere intet ansvar for skader på brugerens hardware, software eller data der måtte opstå som følge af downloading, installering og anvendelse af software og andre oplysninger, herunder dokumentation, som er tilgængelig på hjemmesiden. Ej heller påtager Schneider Electric Danmark A/S sig noget ansvar for skader på brugerens ejendom eller virksomhed som medfører såvel direkte som indirekte tab inklusive tab af omsætning eller andre tab på grund af systemnedbrud, fejl eller mistede data som følge af sådan downloading, installering og anvendelse.

    Schneider Electric Danmark A/S bestræber sig på, at de tekniske beskrivelser, specifikationer og lign. som fremgår af hjemmesiden altid er ajour og svarer til det aktuelle produktsortiment. Dog tages der forbehold for produkt,- konstruktions,- og specifikationsændringer samt ændringer i sortiment som kan medføre, at hjemmesidens indhold ikke svarer til det faktiske udbud eller produkternes egenskaber. Derfor bør der rettes direkte henvendelse til Schneider Electric Danmark A/S i tilfælde af produktspecifikke spørgsmål eller tvivlstilfælde.Indholdet af hjemmesiden udgør ingen tilsikring af bestemte egenskaber ved de viste/omtalte produkter eller software.

    Schneider Electric Danmark A/S bestræber stedse sig på at holde hjemmesiden fri for virus og ”orme” etc., men kan dog ikke give nogen garanti herfor. Før download af oplysninger, software og dokumentation er brugeren forpligtet til at sørge for passende sikkerhedsforanstaltninger og scanning for virus. Schneider Electric Danmark A/S kan under ingen omstændigheder drages til ansvar overfor skader opstået under eller på grund af besøg på eller downloads fra hjemmesiden eller de links, der vises på hjemmesiden.

    Værneting og lovvalg

    Eventuelle tvister vedrørende indholdet eller brugen af hjemmesiden er underlagt Danmark ret.

    Tvister skal afgøres ved hjemtinget for Schneider Electric Danmark A/S som rette værneting. Uanset ovenstående kan Schneider Electric Danmark A/S dog altid vælge at sagsøge bruger ved brugerens hjemting.